BODYSLAM i Panorama

BODYSLAM! i Panorama

Der er lidt stille her i sommerperioden, men det er ikke agurketid, det hele. Hvis du bor i Aarhus, kan du fra i dag læse en stor fem-siders wrestling-reportage i det nyeste nummer af kulturmagasinet Panorama. Du kan finde det overalt på Aarhus’ caféer og kultursteder.

Forsiden prydes i denne udgave af topatleten Sara Slott og inderholder også interview med bandet Velvet Volume, men på side 18 er der suplexes og snapmares for alle pengene.

Panoramas fotograf og journalist besøgte vores store titelturnering på Train tilbage i maj, og det kom der en stor reportage ud af. De snakkede blandt andet med BODYSLAM! Champion Tank og koffeinkrigeren Martin Miguel, udover selvfølgelig en stemningsrapport fra showet. Så snup et eksemplar, næste gang du er i Aarhus midtby.

Klik her for at læse online-versionen