Hvad er Ecstasy of Gold?

28. maj på Train i Aarhus kårer vi den første champion i BODYSLAM! Æren tilfalder vinderen af turneringen, som vi har døbt Ecstasy of Gold. Men det er ikke et hvilket som helst turneringskoncept; vi har the lowdown på hvordan den første mester skal findes:

Turneringen kommer til at bestå af seks wrestlere, der er nøje udvalgt af BODYSLAM’s ledelse. Disse seks wrestlere mødes i tre indledende singles matches, én-mod-én. Vinderne af de tre kampe går videre til en triple threat finale, hvor den endelige vinder findes, mesteren kåres og historie skrives!

Men hvem bliver deltagerne i denne prestigefyldte turnering? Følg med her på siden eller på de sociale medier i de kommende dage og uger. Vi er kun lige begyndt og det er først nu, det bliver rigtig spændende! Vi ses i Aarhus på øretævernes holdeplads!

Gå ikke glip af muligheden for at se historie blive skrevet live: Skaf dine billetter nu!

Køb billet til wrestling i Aarhus