Resultater fra 14. november i København

Tak for i går, Pumpehuset! To tætpakkede (altså, så meget som man nu må i disse tider) shows betød at vi fik mulighed for at holde en fest med næsten 300 af jer! Vi glæder os allerede til at komme tilbage – forhåbentligt under mere normale omstændigheder!
Her følger resultater fra de to shows i går:

SHOW 1:

Toby Zane formåede at besejre alle tre Easy Loverz, da han skulle løbe spidsrod mod dem alle. Først vandt han over Jackpot via pin, dernæst blev Bam Bam Quaade diskvalificeret da han slog Toby i skridtet, og til sidst formåede han, ud af det blå, at holde Erik Sabels skuldre nede til tre. Efterfølgende overfaldt Easy Loverz ham dog, og skadede hans ben med en stol!
Hunyadi Tamás vandt over Sick Rick Dominick. Efter kampen forsøgte Rick at angribe Tamás, men endte med at blive bundet fast til en stol, til stor ydmygelse for den i forvejen paranoide Rick.

Adonis fra RandersPagne pinnede Emeritus, efter Peter Olisander kom til at distrahere dommeren, da Emeritus havde Adonis pinnet.

Tank & Michael Fynne besejrede Phoenix Fonden (Carlos Zamora og Hype Boy), efter mindre misforståelser holdkammeraterne imellem.
Efter kampen kom Bam Bam Quaade fra Easy Loverz ud, og ville have en kamp mod Michael Fynne. Det blev accepteret, og efter snyd fra alle Easy Loverz, formåede Bam Bam at snyde sig til en sejr! Bam Bam har derfor nu vundet over både Tank og Michael Fynne på de seneste to shows.

Peter Olisander forsvarede BODYSLAM! Titlen mod Xander fra RandersPagne, efter kampen i første omgang blev afgjort til fordel for Xander. Efter kampen blev genstarter, fordi Olisander havde foden på rebet da han blev pinnet, fik Emeritus afledt dommerens opmærksomhed, så Olisander kunne slå Xander i hovedet med BODYSLAM! bæltet.

SHOW 2:

Carlos Zamora besejrede Hype Boy, efter Pete Phoenix havde forklaret, at kun én af de to medlemmer ville blive betalt, efter deres nederlag på første show.

Easy Loverz kom til ringen, og proklamerede at Toby Zane var for skadet til at stille op. Det viste sig dog, at dette ikke var tilfældet, og Bam Bam Quaade mod Toby Zane fandt sted. I sidste ende formåede Bam Bam dog at låse en submission på Tobys i forvejen maltrakterede ben, og få ham til at give op.

Jackpot og Erik Sabel fra Easy Loverz slog Peter Olisander og Emeritus, efter Olisander slog dommeren ned, hvilket gav Bam Bam Quaade mulighed for at løbe ind på vegne af Easy Loverz. Olisander forlod straks ringen, og lod hans fejl gå ud over Emeritus, der måtte se sig pinnet.

Efter kampen mente Olisander, at Emeritus ikke længere fortjente at være wrestler, men derimod burde holde sig til at være Olisanders discipel, og overrække ham bæltet. Emeritus nægtede, og endte med at tvinge Olisander i knæ, og gennembanke sin tidligere læremester Olisander, til han flygtede ud af ringen med BODYSLAM! bæltet!

Rick Dominick besejrede Hunyadi Tamás i en hardcore kamp, efter at han tog en kæde, svingede den om halsen på Tamás, og trak til han besvimede.

I aftenens hovedkamp blev der kronet nye BODYSLAM! Tag Team Champions, da RandersPagne besejrede Tank & Michael Fynne, som i løbet af kampen lod til at have tekniske problemer med at samarbejde.

BODYSLAM! vender tilbage i det nye år, når vi allerede 9. januar på Skråen i Aalborg sparker 2021 i gang! Billetterne er allerede til salg!

Billetter til wrestling i Aalborg 9. januar 2021

Skråen, Aalborg – 9. januar 2021