Michael Fynne

Navn: Michael Fynne
Hjemby: 8210
Vægt: 92 kg
Finishing move: Cutter
Debut: 2010
Tilhørsforhold: Shotgun Cartel

Michael Fynne er en utrolig atlet og udspekuleret gameplan-strateg i en wrestling-ring. Derudover er han “turnt up”! Hvis du er i tvivl, så bare spørg ham – men forvent at han taler om sig selv i mindst 20 minutter efterfølgende. Hvis man spørger Michael Fynne er hele verden imod ham, og han gør aldrig noget galt; dette forfølgelsesvanvid har bl.a. ledt til et af hans mange (selvopfundne) tilnavne: “King of Wrong Style” som ironisk svar på tiltale, når nogen “uretfærdigt” anklager ham for at gøre noget galt. Det ledte også til dannelsen af Shotgun Cartel, en stable af wrestlere, ledt af Fynne, indstillet på at “take a backseat to absolutely nobody”.

En fællesnævner igennem Fynnes tid i BODYSLAM! har været strength in numbers. Om det er rapperen Jøden eller hans følgere fra Shotgun Cartel, er man altid i undertal i en 1-mod-1 kamp med Michael Fynne – og han har slet ikke brug for det!

Foto: Christopher Thomsen

Tilbage til “Wrestlere”