Wrestling kommer til Absalon 10. august

Fra kirke til colosseum: Den tidligere kirke Absalon er et folkehus, hvor lokale og alle andre kan mødes og være sammen på nye måder. Og det kan vi selvfølgelig ikke stå for. Derfor bliver 10. august første gang der er wrestling i en kirke! Det bliver en oplevelse som selv Absalon ikke har set mage og vi kan dårligt vente. Så kom og oplev wrestling i rammer du helt sikkert ikke havde regnet med, og få en oplevelse du heller ikke havde set komme. Vi gearer op til et brag af et show: (OPDATERES LØBENDE)

Absalon i København, 10. august


Aliss Ink vs. Marcus of Man

Flere kampe annonceres løbende!

Allerede annonceret er BODYSLAM! Champion Rick “The Prick” Dominick, den danske heavyweight legende Tank, “The Get High Bad Guy” Michael Fynne og 150 kg. svensk kampvogn Harley Rage med mange flere på vej.

Hvad er der i vente?

Kom og få smæk for skillingen og knytnæve-sandwiches med tanddrys, når vi forvandler Absalon til et moderne Colosseum lørdag d. 10. august.
BODYSLAM Wrestling kommer på besøg, og du kan forvente en live-oplevelse pakket med stunts og spandex.

Hep på dine favoritter, gys over de onde udfordrere og hav en fest. Du kan møde trap-rapperen Michael Fynne, en 150 kg tung svensk kampvogn ved navn Harley Rage, den maskerede gotiske goblin, Emeritus og den regerende champ, Rick ”the Prick” Dominick og mange flere.

Farvestrålende kolissioner, luchadores og special wrestling-drinks venter på dig – og når de hårdtslående typer i ringen har slået hinanden til plukfisk, danser vi ind i natten, med Den Almægtige som aftenens DJ. Forvent glitrende 80’er synth og pop.
Wrestling er højtflyvende, hårdtslående og noget helt særligt. Publikums interaktion er en lige så stor del af showet, som de højtflyvende, halsbrækkende stunts og brutale kæmper i ringen.

Efter dysterne i ringen kan du møde wrestler-heltene og få tips, tricks og merch med hjem.
Kom og vær med, når Absalon for denne ene aften er øretævernes holdeplads.

Vi glæder os!
Absalon & BODYSLAM!

PRAKTISK INFO

Billetter koster 150 kr. og kan købes online indtil kl. 18 på dagen.
Showet starter kl. 21. Dørene åbner kl. 20.30.
Afterparty fra kl. 23.30 (gratis entré). Aldersgrænse til afterparty 18 år

Absalon i København, 10. august